Så er det igen blevet tid til en omgang MermaidWeekend og denne gang suser vi verden rundt. Du kommer både til Danmark, USA, Norge, Frankrig og sågar Japan. God weekend derude.
Carla Bruni-Sarkozy er en italiensk-fransk singer-songwriter og tidligere topmodel, men måske kender du hende bedre som Frankrigs førstedame. I februar 2008 blev hun nemlig gift med Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy. Her får du et par hit og noget fra hendes sidste album fra 2008.
Så tager vi fat i et af de helt store bands - Queen. Bandet tegnede sig for et utal af hit, så derfor bliver der kun plads til et udpluk her. God fornøjelse!
Norske Ane Brun synger, spiller og komponerer, så man tror det er løgn. Og det er som hun, hun aldrig rigtig bliver færdig. I 2011 udgav hun to plader, og fra dem vil jeg spille noget fra i dette program.
Så tager vi endnu engang fat på noget musik fra 1990'erne, men denne gang i et lavt tempo. Hør blandt andre Rick Astley og TLC.
The Suzan er et band, der virkelig har forstået værdien af at slå to trommestikker imod hinanden! Det er et charmerende bud på japansk popmusik udført som en collage af utallige amerikanske inspirationer fra punk til surf og tyggegummipop. Politikens Kim Skotte er begejstret og kvitterer med 4 ud af seks stjerner.
Zapp Zapp og Drori Hansen Furniture. Hvis ikke det siger dig noget, så ta' lige og lyt med her, for nu bliver det funky og fedt. Det er en fest af to plader fra 90'erne, der står for underholdningen i den næste halve time.