Jeg døber dig Gaffel

Det bliver mere og mere almindeligt at give nyfødte børn specielle navne. Hvert år bliver der registreret nye mere eller mindre spøjse navne i de danske navneregistre, men der er dog grænser.
 
Cirkel, Lykkez, Bandito og Bimme slap for eksempel ikke gennem nåleøjet trods forældrenes ønske.
 
I Kalash Valley i Pakistan synes reglerne derimod ikke så strikse. Her er det meget udbredt at opkalde sit barn efter husholdsningsapparater eller andre genstande i køkkenet.
 
Navne som Spand, Glas og Gaffel er ikke videre sjældne i området, hvor man også kan være heldig at løbe ind i både Mobiltelefon og Radio.
 
Så virker de danske eksempler pludselig ikke så vanvittige mere.