Al-Qaeda svækket

En topmand fra al-Qaeda er blevet fanget i Pakistan. Adam Gadahn er født i USA og har været en slags talsperson for al-Qaeda.
Pakistanske efterretningsfolk foretog arrestationen i den sydpakistanske by Karachi. Det skriver The Associated Press.
FBI har jagtet Gadahn siden 2004, og man har udlovet en dusør på en million dollar for oplysninger, der kunne lede til en anholdelse.
Sidste år truede Adam Gadahn  Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, på grund af Foghs rolle i sagen om Mohammed-tegningerne.
 
Adam Gadahn voksede op hos en jødisk-kristen familie uden for Los Angeles, og som 17-årig konverterede han til islam. I 1998 flyttede han til Pakistan, og i 2006 sigtede de amerikanske myndigheder ham for forræderi.
 
 

Udgiv

Udgiv indhold